Jens har siden han var 11 år, haft en dyb passion for det naturvidenskabelige område og er autodidakt i naturvidenskab.
Jens har et veludviklet naturligt talent for at opspore viden gennem flere forskellige forskningsområder og udfører heuristisk forskning. Man kan sige at han forsker i eksisterende forskningsresultater, udvikler herfra egne modeller og har en formidabel evne til at opdage hvis der viser sig en rød tråd, – at finde en kobling mellem de enkelte videnskabsfelter.
Han har, som et eksempel ud af mange, opdaget hvordan resultater fra neurofysiologien har en direkte og tæt sammenhæng med astrofysiske fænomener og er passioneret inden for Kosmisk Antropoøkologi og Heliogeofysik.
Hans store interesse inden for astronomien har fulgt ham siden 1974 og er medlem af den amerikanske organisation for lysmåling af variable stjerner, kvasarer, supernovaer m.m. (AAVSO) og fungerer som Volunteer Astronomy Research Assistant, hvor dataindberetning indgår i astrofysikeres videnskabelige arbejde.
Han er medlem af CSA, hvor der søges efter Exoplaneter, klassificering af galaksers morfologi, observation af supernovaer, afdækning af gravitationsbølger i Universet m.v.
Til dato har han brugt godt 8000 timer under stjernehimlen ved teleskopet og det har ofte givet anledning til at stille de store spørgsmål ved naturen og ved vores mission her i Livet. Verdensrummet byder på nogle betingelser vi mennesker har svært ved at forholde os til, men der er nogle filosofiske overvejelser værd.
I 2004 blev neurovidenskab og filosofi så en del af Jens’ store interesse ved siden af astrofysikken og kvantemekanikken, han fik nemlig konstateret udbrændthed og på dette grundlag så prøvede at forstå hjernens måde at arbejde på, for definitivt at sætte sin mentale og fysiske ubalance skakmat.
Med tiden er der så opstået en masse spørgsmål omkring det liv vi mennesker lever og hvilke faktorer der har indvirkning på vores daglige trivsel og de udfordringer vi møder her i tilværelsen. Hvordan lever vi et harmonisk liv i Lykke og frigjort for problemer?
Jens har ikke kunnet finde svarene i den vestlige forskning, der manglede ligesom noget i alt dette.
Ved et rent tilfælde opdagede han derimod i 2012, at russisk forskning er nået meget langt på lige netop dette område. Denne forskning foregår bl.a. dybt inde i Sibirien hos de russiske videnskabsakademier, på lige fod med Center for Neurovidenskab i Skt. Petersborg og er faktisk meget lidt kendt i Vesten.
Forskningen har Jens så brugt de efterfølgende år på at sætte sig ind i og omsætte til et dagligdags sprog almindelige mennesker kan forholde sig til. Et budskab han ser en nødvendighed i at bringe ud til den almene befolkning og er banebrydende på sit felt, idet det forklarer mange af de udfordringer vi møder som enkeltpersoner, men også i samfundsgrupper, erhvervsvirksomheder og endda som hele nationer.
Endvidere har han som en sidegevinst også ad videnskabelig vej nu fået afklaret paranormale fænomeners eksistens, hvad der giver nogle mennesker evner som clairvoyant og hvad der ligger bag et Deja-vu eller forsyn og hvorfor nogle mennesker påvirkes kraftigt af kosmiske fænomener – alt dette med base i mange års grundig videnskabelig forskning.