At leve en tilfredsstillende dagligdag, kræver at vi er i stand til at evaluere vores omgivende miljø rationelt. Ganske enkle episoder som at passere gaden, når vi handler, sidder hos lægen, deltager i et kursus, sidder med kunder og leverandører, skal sælge en vare, eller sidder til et foredrag, involverer tre fundamentale færdigheder:
- Kritisk tænkning
- Beviseligt ræsonnement
- Autoritetsbedømmelse
Disse færdigheder fungerer ligeledes som udgangspunkt i både videnskabelige sammenhænge, som det gør sig gældende inden for de pseudovidenskabelige discipliner når vi selv skal fremlægge et emne vi er fortaler for. Det synes måske ikke åbenlyst for de af os der længe har beskæftiget os med et bestemt fag, eller inden for et afgrænset felt, ikke desto mindre forbliver de en nødvendighed for en objektiv bedømmelse.
Kritisk tænkning:
- Stil spørgsmål – vær villig til at forundres
- Definér problemet
- Undersøg evidensen
- Analysér antagelser og bias
- Undgå følelsesmæssigt ræsonnement
- Undgå oversimplificering
- Overvej andre fortolkninger
- Tolerér og acceptér usikkerhed
(Wade, Tavris 1990)
Beviseligt ræsonnement:
- Falsifikation
- Logik
- Alsidighed
- Troværdighed
- Replikation
- Tilstrækkelighed
(Lett 1990, Lipps 1999)
Autoritetsbedømmelse:
- Anvender autoriteten kritiske tænkning og beviseligt ræsonnement?
- Besidder autoriteten korrekte legitimationsoplysninger?
- Har autoriteten anstændige tilhørsforhold til troværdige myndigheder?
- Har disse myndigheder en subjektiv interesse i påstanden eller argumentationen?
- Er autoritetens emne eller tema blevet genstand for peer-review?
- Er autoriteten påviseligt ekspert inden for det gældende felt eller område?
- Præsenterer autoriteten argumenter der ikke understøttes af uholdbare påstande?
- Kan autoriteten fremlægge tidligere påstande der understøttes af evidens?
Benævnelsen autoritet skal her forstås generelt. Enten som enkeltindivid, lægmand eller organisation.
Industrialderen er efterhånden overtaget af et videnaldersamfund, hvor der sælges flere og flere immaterielle ydelser. En kosmopolitisk viden og autoriteter der sælger viden og ydelser, kræver en nøjere selektering mellem hvad vi kan kalde pseudo-autoriteter og anstændige autoriteter. En evalueringsvejledning kunne evt. så bestå i ovenstående færdigheder, både for den anstændige formidler, men i lige så høj grad for forbrugeren, klienten, patienten eller hvilken fremstillingsform man nu vil antage i den pågældende situation.